16.-22. nov. – Vikar og Natteløb

Beklager, at der er gået så lang tid, men nu er der altså indlæg igen. Hvad jeg vil komme ind på i et senere indlæg, er, at min gamle mobil er gået i stykker, hvorfor jeg har mistet næsten alle mine hidtil tagede fotos, hvilket betyder, at der allerede fra dette indlæg er mangel på fotos, men de skulle gerne begynde at vende tilbage på et tidspunkt – en af grundene til, at indlægget kom så, er faktisk, at jeg gerne ville have nogle billeder fra nogle andre, hvilket tog lidt tid. Den anden grund kommer i blogindlægget om starten af december måned. Til gengæld var jeg allerede ved at være færdig med den skrevne del af dette indlæg, så på den front skulle manglerne være minimale, omend de kommende indlæg nok bliver en anelse mere mangelfulde, da det kan være svært at huske så langt tilbage

I forhold til hverdagstemaet er jeg ved at løbe tør for stof at putte ind, så jeg kan ikke love, at der altid vil være noget, men hvis der på et tidspunkt dukker noget op, vil det komme med.

Udeweekender er, som det nok har været til at fange i tidligere indlæg, ret forskellige, eftersom de typisk går til forskellige steder med forskelligt program. Alle er de dog begrænsede af, at jeg først får sent fri fredag – faktisk er jeg den i Peace, der får absolut senest fri, fordi jeg underviser Tân Qui klassen indtil kl. 18, hvor mange andre typisk tager afsted på weekendture om eftermiddagen for at kunne ankomme samme aften og dermed have hele weekenden foran sig uden at skulle tilbringe natten i en sovebus.

Undervisningen har i denne uge været forøget i form af vikarlektioner for Mia i hendes Tân Qui klasse tirsdag og torsdag, mens der samtidig har været en formindskning i form af færre lektioner i pagodeklassen. I Vietnam har de i løbet af året en række ”X gruppes dag”, hvor jeg ved, at de allerede har haft i hvert fald Kvindernes Dag, mens jeg ha været her, og denne fredag var der så Lærernes Dag, hvilket betyder, at alle lærere (og sådan set også eleverne) har fri om fredagen og fejrer det om torsdagen, hvor de så altså også har fri, hvilket dog ikke gælder Tân Qui  klasserne, fordi de ikke som sådan er forbundet med nogen skole, men udelukkende bygger på os frivillige. Dog betød det, at jeg kunne sove længe torsdag of fredag. Hvad jeg helt har glemt at nævne om Tân Qui klasserne er, som det nok til dels kan gættes ud fra ovenstående, at jeg har fundet af, at det ikke er en faktisk skole, men mere en del af en politibygning – at jeg troede, det var en skole, kan undskyldes med, at stedet har en decideret legeplads, mens det også foregår efter normal skoletid i Vietnam, hvilket let forklarer manglen på elever. Igen vil jeg som i det foregående indlæg inkludere det faktuelle indhold i de forskellige dage.

Mandag (16. nov.) var den første arbejdsdag, hvor Michelle ikke længere er en del af lærerteamet i Chùa Kỳ Quang (Ky Quang Pagode), hvilket dog ikke har vist sig at være et alt for stort problem, selvom hendes største fan (så vidt jeg husker, hed hun noget hen i retning af Tam) dog senere i løbet af ugen stoppede med at møde op til undervisningen

Denne dag fik jeg også – inspireret af de billedtagende ballademagere ugen forinden – endelig taget et foto af klassen, fordi der endelig var en masse elever at tage fotoet af – ikke et klassefoto, men alligevel et foto, hvor i det mindste nogle af dem poserer lidt.

[Pagodeklassen]

I forhold til Tân Qui klassen fik jeg langt om længe rundet det forhenværende emne af for mit hold 1 (sidste uge begyndte jeg jo at undervise begge klassens to hold – hold 1 mandag og onsdag og hold 2 fredag, mens Hannah tager sig af hold 2 om mandagen).

Tirsdag (17. nov.) var en særlig dag, for her vendte pagodeskolens forstander, hr. Hai, tilbage på matriklen og hilste på os, da vi kom. I de foregående to måneder havde han nemlig været på hospitalet med et eller andet, der sikkert var aldersrelateret, eftersom han er en mand tilhørende det grå guld med en alder placeret et sted i 80’erne eller sidst i 70’erne. En ting, der er særligt godt for Maren og mig ved hans tilbagekomst, er, at han er den eneste med et nogenlunde engelskniveau, vi har haft kontakt med, hvilket har betydet, at jeg ingen reel kontakt har haft med pagoden over de sidste to måneder. Hans tilbagekomst var meget godt timet, for det var nemlig ham, der fortalte os, at vi havde fri torsdag-fredag i anledning i Lærernes Dag, mens vores organisation, VPV, slet ikke havde overvejet muligheden.

Dette var min første dag med Mias Tân Qui klasse, hvilket betød højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise på engelsk, som jeg havde fundet på en hjemmeside tilknyttet Syddansk Universitet. Dette var for at øve klassens udtalemæssige færdigheder, da den som udgangspunkt skulle have et ellers flydende niveau. En sjov ting, jeg oplevede, og som jeg ikke havde set den foregående undervisningsgang, var, at der foruden børn i alderen 11-15 år (skønsmæssig vurdering) var en kvinde sidst i 30’erne eller et sted i 40’erne blandt mine elever, hvilket ikke er et problem på nogen måde, men mere bare en spøjs detalje.

Onsdag (18. nov.) morgen forsøgte pagodeklassens bedste engelskelev, Ly, at fortælle Maren og mig om Lærernes Dag og altså, at vi dermed havde fri de efterfølgende to dage – hun kunne jo ikke vide, at vi allerede vidste om det fra skoleforstander Hai. Hun gjorde det ved at skrive sætningen: ”Torsdag og fredag har vi fri fra skol” eller noget i den stil, hvor hun skrev første halvdel på engelsk og resten på vietnamesisk, for mere kunne den 11-12-årige pige ikke, hvor jeg så fandt min ordbog frem, som jeg altid har med mig, og oversatte resten derigennem. En ret god oplevelse.

Om eftermiddagen havde jeg så Tân Qui hold 1 igen, som i lighed med hold 2, har lidt et voldsomt mandefald efter den undervisningsfri periode, fordi de fleste tilsyneladende ikke har hørt, at engelskundervisningen er startet op igen, så jeg bad de tre tilstedeværende elever (typisk er de for tiden fem) om at bede de andre om at kontakte de andre elever fra holdet, hvoraf dog kun Dui jævnligt mødte én anden fra holdet af dem, som ikke var mødt op siden klassens aflysninger, nemlig Bình, som han går i klasse med, og som jeg dog i mit stille sind anså som den vigtigste af dem, da hun er klassens måske bedste elev. Derudover har hun også den ”kvalitet”, at hun har en fætter på holdet, som hun derfor kunne kontakte. Ellers gik undervisningen meget godt, hvor jeg underviste dem lidt i udtale og gav dem en tekst at læse højt fra til hinanden.

Torsdag (19. nov.) sov jeg længe, hvilket var rart, og havde om aftnen følgelig en lektion med Mias Tân Qui hold. Om eftermiddagen kom Ricarda og Neea (finsk pige, der også  er på Ricardas projekt, og som også er tilknyttet VPV) forbi, fordi de fredag skulle kontakte en NGO i HCMC og derfor med fordel kunne bo i Peace House.

Fredag (20. nov.) aften var der bowling, hvilket lidt var i anledning af, at Magdalena (DE) tog hjem den følgende eftermiddag efter at have været her i 6 uger.

Lørdag (21. nov.) tog Laura (UK) tre af os – Neea, Ricarda og mig – over til sit projekt ved Chùa Lá (Bladpagoden) og viste os rundt. Her mødte vi også bl.a. Ling, som har hjulpet Laura med vietnamesisk og til gengæld fået lidt undervisning i engelsk, selvom Lauras primære projekt egentlig er havearbejde.

[De få billeder, jeg er i besiddelse af fra Chùa Lá - "Bladpagoden"]

Vi nåede hjem i tide til at få sagt ordentligt farvel til Magdalena.

Efter et par timer, tog vi (Caroline [DE], Janina [Finland], Elina [Finland], Christian [DE], Jameson, Laura, Ricarda og mig foruden X og Chau fra VPV) videre til et natteløb, hvor vi skulle være i ret god tid forinden. Som en del af prisen for at deltage fik vi en t-shirt (i størrelse S eller M), en rygsæk, en lysstang og nogle rabatkuponer. Inden selve løbet var der en smule opvarmningsmusik/-koncert, men på vej fra scenen over til derfra, hvor vi skulle løbe, fik Caroline og Janina opsprættet deres rygsække, hvori de havde haft kamera, telefon og pung, som de så ikke havde længere, hvilket ødelagde deres aften og gjorde alle andres mindre god.

Natteløbet var dog kun et decideret løb for de færreste – de fleste mennesker ved eventen gik det meste af vejen, mens vi gik ca. halvdelen.

Efter løbet var der en koncert, hvor Caroline, Janina og Laura tog hjem.

Søndag (22. nov.) skete der ikke så meget mere, og Ricarda og Neea tog uafhængigt af hinanden ind til centrum omkring kl. 13 for at ordne nogle ting og tog derefter tilbage til deres projekt.

23.-29. nov. – Masser af Tân Qui og en smule første søndag i advent

Som nævnt i forhenværende indlæg husker jeg ikke så meget for denne uge, og det er også svært at huske præcist, om noget er sket i denne uge eller en anden, og hvilke dage hvad er sket.

Undervisningen er dog nogenlunde til at huske, omend pagodeklassen flyder lidt ud. Dog husker jeg, at vi i denne uge arbejdede med temaet ”Rooms in the house”, hvor vi forsøgte at lære eleverne om husets forskellige rum og gerne også deres interiør, hvilket vi dog ikke kom til. Eleverne er nemlig gået hen og blevet ret umedgørlige og særdeles uopdragne, så undervisningen har været meget svær. Til gengæld kunne temaet bruges i Hold 2 i Tân Qui klassen, som er på ca. samme niveau, men langt mere velopdragne.

Tirsdag og torsdag fik jeg afsluttet Min vikarieren af Mias Tân Qui hold, som jeg havde undervist i udtale og i at lægge det rigtige tryk på forskellige ord. Senere fandt jeg så ud af, at Mia ikke ville komme tilbage før onsdag i den kommende uge, hvorfor der altså var en lektion tilbage om tirsdagen, som jeg så ikke kunne knytte til det allerede afsluttede forløb eller et fremtidigt forløb, så jeg sad nu med lidt af en udfordring...

I forhold til Hold 1 i min egen Tân Qui klasse forsøgte jeg fortsat at give dem ca. det samme som Mias, men det gik ikke helt så godt, da et mere varieret niveau med én på et niveau, der inden for i hvert fald udtale er på over Mias hold (som ellers er det bedste Tân Qui hold), to på omtrendt hendes klasses niveau, én lidt under og én et stykke under (ja, stadig kun 5 elever).

Mandag (23. nov.) (eller dagen/aftnen før???) ankom to nye herrer til Peace House: Golo fra Tyskland (en tand højere end mig, desværre – for næsten 2 m høje fyrer er den slags vigtigt) og Xavier fra Belgien, som vist også var direktør for det belgiske ICYE eller noget i den stil, og som kun blev ugen ud, da det mest af alt var et visit for at se på forholdene i VPV South og besøge en række forskellige projekter, hvor han kom direkte fra VPV North. Senere hen kunne han så fortælle, at der var en klar forskel på forholdene i de to dele af VPV, hvor VPV South til trods forbedringer siden min start her stadig er et stykke under den nordlige organisations niveau, selvom det jo er i samme land, og forskellene derfor ikke burde være vildt store...

Om eftermiddagen var Hannah fuldstændig udkørt af sine tidligere lektioner den dag, så jeg tog Tân Qui klassen alene og bad Hold 1 om at arbejde selvstændigt med at øve udtale via oplæsning, mens jeg selv underviste Hold 2. Som en lille bonus til historien er, at Xavier var med mig og tog fotos gennem lektionen samt forsøgte at hjælpe lidt, som jeg husker det, selvom det egentlig gik meget fint med opdelingen.

[Klassefoto taget af Xavier. Den røde streg omkredser Hold 1, som jeg ikke kunne lade være med at samle omkring mig (hvor 3-4 af dem tilfældigvis var i forvejen), fordi de var mit oprindelige hold af de to, selvom jeg ellers normalt forsøger ikke at arbejde i favoritter]

[Klassefoto uden streg]

[Sådan ser undervisning af 4 Tân Qui elever ud – den femte kom først senere]

[Overraskende fokuserede elever. Penny (dreng t.v.) og Lina (pige t.h.) er de eneste fra Tân Qui klassen, som ikke vil give mig deres rigtige navne (jeg ved dog, at Penny hedder Khang, men det er han ikke ene om, så jeg valgte at beholde det engelske)]

[Okay, helt så fokuserede er de så ikke hele tiden]

[Af Duy blev der også taget et ikke-fokuseret billede, men ikke noget fokuseret billede... Hvad mon det kan betyde?]

[Duys storebror, Khang, kom lidt senere end de individuelle fotos, men fik den efterfølgende mandag fat i min iPad, så I snydes ikke for et billede af ham også]

[Kiệt, klassens topelev (tidligere delte han titlen med en yderst skarp pige, der dog ikke er vendt tilbage efter aflysningen på ubestemt tid), havde en dårlig dag den dag, men når Xavier ikker kan fange en glad Kiệt, er det et held, at Khang allerede havde fat i min iPad allerede denne mandag og fangede en midlertidigt glad Kiệt]

Jeg har desværre ingen individuelle fotos af Hold 2, da Xavier ingen fotos tog af dem, og ingen af dem har stjålet min iPad midlertidigt (eller haft chancen for det). Omvendt har jeg også glemt de fleste af deres navne grundet noget, der skete i de efterfølgende uger ("To be Continued").

[Bygningen set udefra samt en lille volleyballbane]

Torsdag eller fredag (26./27. nov.) modtog jeg en pakke fra min familie derhjemme i Danmark, hvor det viser sig, at Vietnameserne tillader sig at tilføre et gebyr for at modtage pakker af en eller anden grund. Nå, men i pakken var der en fødselsdagsgave, en julekalender, en pakkekalender, et postkort/julekort medfølgende pakkekalenderen, men som jeg troede var med julegaven og derfor ikke så nærmere på før et par uger inde i december, og en enkelt konvolut med en pose Piratos, så jeg til trods for den umiddelbare skuffelse over at have modtaget en stor papkasse uden at kunne se på det meste af det i det mindste fik en lille smule. Det skal dog siges, at med pakkekalender osv. med gennemtænkte gaver (typisk slik derhjemmefra, men også andet godt fra julen) var pakken til syvende og sidst langt bedre, end hvis jeg havde modtaget alle pakkerne åbnet.

Første søndag i advent (29. nov.) blev selvfølgelig ikke fejret uden en adventskrans med stearinlys, hvilket i dette tilfælde bestod af en tallerken, 4 farvede lys købt af Hannah og noget af en juleguirlande købt af mig i en boghandel, eller hvad man nu kalder det, når der kun er få bøger i butikken.

I denne uge fik vi også besluttet os for at tage ud at spise juleaften på en finere restaurant, hvor det med ubegrænset buffet og vin kommer til at koste os 1 mio. dong (ca. 300 kr.), hvilket er noget af en sum for et måltid i et land som Vietnam.