Efter en lang flyvetur med mellemlanding i Doha, hovedstaden i Qatar, ankom jeg endelig til lufthavnen i Ho Chi Minh City i går, hvor der var en pige fra VPV (Volunteers for Peace Vietnam), som er dem, der organiserer det frivillige arbejde i Vietnam, til at hente mig. Jeg kunne imidlertid slet ikke finde hende, men til sidst lykkedes det efter et par opkald til Cool, lederen af VPV, for os at finde hinanden, og jeg blev sendt afsted i en taxa afsted til vores sovested, som de kalder "Peace House".
Det var en noget anderledes oplevelse at køre rundt i Vietnam, for her er det hele langt mere kaotisk. Der er motorcykler over det hele, og det er i høj grad hver mand for sig selv: Når chauføren fx ville skifte vejbane, blinkede han ganske rigtigt, som vi gør herhjemme, men selve skiftet foregik ved at mase sig derover. En enkelt gang rullede han ligefrem vinduet ned for at råbe af en medtraffikant, der kørte ved siden af, men selve køreturen foregik ret gnidningsfrit, og jeg følte mig ikke rigtigt bekymret for, at noget skulle gå galt.
Da jeg ankom, mødte jeg to af de andre langtidsvoluntører – Juhani fra Finland (voluntør i 6 måneder) og Jameson fra USA (voluntør i 12 måneder) – samt en række korttidsvoluntører fra Tyskland, Østrig, Frankrig, Spanien, Portugal og USA, men der er også andre voluntører fra i hvert fald Kina og Japan, men de holder sig mere for sig selv. Jeg snakkede og snakker fortsat mest med Juhani og Jameson, fordi vi alle tre har været her i ca. lige kort tid, og korttidsvoluntørerne allerede er i fuld gang med deres projekter og snakker om dem, hvilket ikke rigtigt er til at deltage i. Om aftnen fik vi dog snakket med dem, hvilket desværre var en anelse ildevarslende, eftersom de talte en del om, at vilkårene i Peace House ikke er så gode, og at de ikke kunne forstå, at vi langtidsvoluntører ville byde os selv at være her i så lang tid. Personligt forsøger jeg at forholde mig positivt til det hele, men jeg er godt klar over, at det ikke ligefrem er et luksushotel: Værelserne er små små i forhold til, at der kan bo op mod 10 mennesker i hvert, så hver person kun har ca. 4 kvadratmeter hver inkl. sengen, som dog er stor nok til, at selv jeg på 1,97 m kan være i dem; der er ikke nok bestik til, at alle kan spise samtidig ved måltiderne; der er ikke voldsomt rent osv. En del af dette kommer dog formentlig af, at august måned er højsæson for korttidsfrivillige, som ofte er afsted i deres sommerferie, og det kan megete vel være, at der lige nu er 30-40 frivillige i huset, mens der til jul formentlig ikke vil være andre end os langtidsfrivillige. Det kunne desuden være langt værre, for hvis der havde været problemer med airconditioningen, som ville der være helt uudholdeligt varmt året rundt, eftersom Sydvietnam har tropisk klima og så at sige har sommer selv om vinteren.
Hvad angår de tre andre langtidsvoluntører, har jeg endnu kun mødt den ene – Michelle fra Canada (voluntør i 6 måneder) – fordi de sidste først er kommet her til aften, hvilket jeg har hørt fra Juhani, som også fortalte, at vi åbenbart er syv og ikke seks langtidsvoluntører. Juhani, Jameson og jeg brugte formiddagen og en del af eftermiddagen i dag på at gå rundt sammen med fire af korttidsvoluntørerne og se nogle af de vigtige ting i byen, fordi de med undtagelse af en enkelt (som først skulle arbejde kl. 5-6 om eftermiddagen) havde fri i dag. Dette er også i høj grad grunden til, at jeg ikke mødte Michelle før ret sent.
Vi har i dag også fået et program over vores introduktionscamp, der kommer til at strække sig fra i morgen og frem til torsdag i næste uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar