Generelt går det som altid godt. Af nye ting er der, at jeg i disse uger har udgjort 50 % af de mandlige frivillige, fordi franskmændende (de eneste andre frivillige af hankøn var tre franskmænd, vi ikke rigtigt har talt med) rejste rundt i Vietnam i den første uge og tog hjem til Frankrig efter samme uges weekend. Det er ikke så meget, fordi Pease House er helt tom, for vi er og var stadig ca. 25 personer, hvor de nytilkomne bare udelukkende har været af hunkøn - at rejse ud som frivillig er bare ikke en særlig "mandig" ting, ser det ud til. Men det er nu ikke så slemt - jeg snakkede alligevel mest med pigerne i forvejen, så det gjorde ikke rigtigt nogen forskel, og det har egentlig været rart nok kun at være to på værelset, hvilket pigerne lidt misunder os, fordi de typisk er 6-8.
Min hverdagsbeskrivelse endte i sidste indlæg med, hvad jeg laver om eftermiddagen, inden jeg mandag, onsdag og fredag underviser Tân Qui klassen fra kl. 5 til kl. 6.
Tân Qui klassen har en lidt længere lektion end pagodeklassen og har desuden en bedre opførsel, så min undervisning foregår typisk ved, at jeg starter ud med at snakke i starten af timen og derefter beder dem arbejde selv. En udfordring er, at fordi klassen er delt op i to, men stadig er i ét lokale,
Efter dette går det så direkte hjem til Pease House, hvor de fleste allerede er i gang med at spise aftensmad, hvilket jeg så også gør. Fordi stort set alle er hjemme igen på dette tidspunkt, er internettet mildest talt ringe, så ting, der kræver internet, ordnes bedst om eftermiddagen, før folk for alvor kommer hjem.
Aftnen er ofte stille og rolig med samtaler og arbejde, hvor jeg typisk går i seng omkring kl. 22, hvor jeg forinden tager mit daglige bad - intet mindre kan gøre det i så varmt et klima.
Undervisningen på pagoden har i høj grad været som altid, men nu med det nye element, at michelle fredag d. 23. og mandag d. 26. var fraværende, hvorfor jeg dermed var alene i klassen, hvilket fredag ikke var nogen succes, for eleverne ville virkeligt gerne have deres ”Miseo”. Mandag blev det kun bedre, fordi jeg gjorde Michelle til dagens emne, hvor alle de nye ord, de lærte, blev brugt til at beskrive, hvorfor Michelle ikke var til stede. Fredag var Michelle taget til Mủi Né sammen med nogle andre og besvimede søndag på et fortov, slog sit hovede og blev midlertidigt indlagt. Hun var hjemme igen søndag, men var stadig ikke helt frisk mandag. Det betød imidlertid, at eleverne undervejs i min forklaring af det hele begyndte at tegne svært overdrevne uheld, herunder gravstene med ”R.I.P” indgraveret.
[Michelle i seng, tegnet på et bord]
Og så har jeg endelig fået taget et billede af klasselokalet!
Ellers er det gået meget godt efter min personlige mening, også når det har været nødvendigt med noget improvisation. En lille sjov ting, der nok ret naturligt sker, når to af modsat køn underviser sammen, er, at pigerne er begyndt at se os som et par og allerede i den første af de to uger, der dækkes af dette indlæg, var kommet til det punkt, hvor bryllupstegningerne blev lavet, hvilket vel i grunden gjorde mig til ”enkemand”, da de mandag tegnede Michelle død...
Tân Qui klassen går fortsat fremad, hvor jeg fredagen før denne uge (fredag d. 16.) spurgte dem, hvad de godt kunne lide i engelskundervisingen, så jeg på den måde bedre kunne nå ud til dem. Der var her stor enstemmighed omkring musik, så fredag d. 23. (om onsdagen var alle højtalere udsolgt i den nærmeste elektronikbutik) købte jeg mig en billig (60-70 kr.) højtaler til brug i undervisningsøjemed. Undervisningsøjemed betyder i denne kontekst, at jeg afspiller en sang fra en tegnefilm (her ”In Summer” fra Disneys Frozen, da denne passede godt ind i ugens varm-kold-tema), hvor de så efter bedste evne lytter sig frem til og nedskriver manglende ord i en udleveret sangtekst.
Dette var også Justines (pige fra Frankrig, der ankom ca. en måned før vi langtidsfrivillige) sidste arbejdsdag i Vietnam, da hun rejste hjem allerede den efterfølgende mandag morgen. Af den grund uddelte hun eifeltårnsnøgleringe til alle i klasselokalet, herunder mig. For dem, der ikke husker det fra tidligere, er eleverne i Tân Qui klassen på så voldsomt forskellige niveauer, at det ikke er fysisk muligt at undervise dem alle på én gang, hvorfor det i praksis er to klasser, der undervises samtidig af hver sin lærer.
Det betød imidlertid, at jeg var alene med begge klasser om mandagen, hvor jeg så valgte at fokusere på Justines lavniveauhold, mens mit eget fik samme opgave som sidst, denne gang med ”Let It Go” fra samme film.
Onsdag d. 28. okt. havde personalet lovet mig en afløser for Justine, hvilket ikke blev overholdt, så jeg var nødt til at bede Michelle om at redde mig, for jeg kunne ikke bare blive ved med at fyre sange af på mit hold. Fredag var der ingen afløser, så dér blev undervisningen helt aflyst.
Onsdag (21. okt.) begyndte nogle af os at se DVD’er købt i HCMC for næsten ingen penge på tv’et i fællesrummet. Denne dag blev det Disney Pixars nyeste film, Inside Out, der var på menuen, og dagen efter var det Disneys Hero 6 – ja, der er lidt gået børnetegnefilm i den, men de er nu også meget hyggeligt. Den efterfølgende uge fik vi også set nogle film, dog ikke hver dag.
Lørdag (24. okt.) var det min bedstefars fødselsdag, hvilket selvfølgelig betød et skypeopkald hjem til hele familien, der samlet hos ham og min bedstemor denne dag. Det var ikke mit første opkald hjem, men det første, hvor så mange var med på den anden side, og det var godt at få hilst på dem alle sammen. Inden dette havde jeg desuden været til frisøren for at blive klippet, men voldsomt indholdsrig var denne weekend ikke – for en gangs skyld tog jeg den med ro uden andet program end det, jeg selv ønskede. Som noget helt uventet kom Sara (DK) forbi, som ellers havde forladt Pease House to uger forinden – hun havde nemlig efterladt nogle ting her, som hun hentede, inden hun for alvor forlod Vietnam. Hun blev her det meste af dagen, så vi fik snakket godt sammen.
Søndag (25. okt.) fik jeg langt om længe postet postkort, og jeg fik derudover købt fødselsdagskage til Mia, der havde haft fødselsdag dagen før, men var væk og ikke kom hjem igen før sent mandag aften. Derudover købte jeg også en lille afskedskage til Justine, som jeg jo havde undervist sammen med, foruden et stykke ”danmarksmix”, som jeg spiste, da jeg var hjemme igen. Ikke overraskende var det ikke helt dansk, men de ramte nu fint nok med hakket oksekød, pølse og ketchup – hvis de så også havde brugt remoulade frem for mayonnaise sammen med ketchuppen, havde det været et meget godt, omend noget spøjst, billede af Danmark. Og så var det lidt sjovt at få chilisauce med som tilbehør i betragtning af, hvor fremmed chili er for dansk madlavning.
Om aftnen var vi ude og spise for at sige ordentligt farvel til Justine, og hun fik så mit lille stykke kage, da alle var hjemme igen.
Mandag (26. okt.) var det, jeg havde førnævnte undervisning af to klasser på én gang ved Tân Qui skolen. Dette var også dagen, hvor den sidste danske korttidsfrivillige – Nanna – tog hjem.
Tirsdag (27. okt.) kom Ricarda forbi HCMC, fordi hun fra den foregående onsdag havde været i Singapore for i weekenden at være til universitetssamtale. Det passede meget godt med, at jeg kunne samle hende op i lufthavnen, efter jeg var blevet færdig med at undervise pagodeklassen. Dagen tilbragte vi i Distrikt 1, hvor vi bare tog den med ro, fordi hun var meget træt efter sin tur.
Samme aften var det så, at Mia fik sin fødselsdagskage, men jeg fik desværre ikke taget noget billede.
Lørdag (31. okt.) tog jeg sammen med Laura (UK), Carina (langtidsfrivillig fra Østrig) og Nele – en ven Carina har på sit projekt – afsted for at besøge Ricarda, der som nævnt i tidligere indlæg bor et på sit projekt, der er på en ø i en samling af øer, Can Gio, lige uden for HCMC. Her gav hun hele gruppen en rundvisning på sit projekt – en rundvisning jeg allerede havde fået tidligere –
Herefter tog vi til ”Monkey Island” og så en masse løstgående aber samt nogle indhegnede krokodiller, som også var der.
Der gik også en båd herfra over til en mindre krigsudstilling.
Et stykke ud på eftermiddagen tog alle pånær Laura, der overnattede i Can Gio, hjem til Peace House og gjorde os klar til en Halloweenfest om aftnen.
Vi kom dog for sent til festen og gik i stedet til Distrikt 1 og gik rundt dér, men det var en anelse overproppet, så Mia, Ricarda og jeg valgte at tage hjem igen (Ricarda overnattede i Peace House). I løbet af aftnen, mens vi stadig var i Distrikt 1, tog tilfældige andre udklædte billeder sammen med enten Ricarda eller mig hver for sig – formentlig fordi jeg i det store hav af mennesker var den højeste OG havde et særdeles ikke-halloweenagtigt kostume, mens Ricarda er blond, og hendes kostume heller ikke ligefrem kan forbindes med død eller uhygge.
Søndag (1. nov.) tog Ricarda og jeg tilbage til Ricardas projekt, hvor vi mødtes med Laura og tog videre til en anden ø i Can Gio, hvor Ricarda ikke havde været før, fordi båden, man typisk tager over til netop dette område, koster penge pr. tur og ikke pr. person, hvilket også gør sig gældende for nogle af tingene ved stedet. Det var imidlertid ebbe, så båden, vi ville have taget, lå nogle meter inde på land, så i stedet fandt vi os nogle motorcykeltaxier, der kørte os derover og ventede på os, til vi var færdige. Efter at have betalt entré gik vi op i toppen af et udkigstårn og så ud over området.
Næste punkt var så den ting, der kostede pr. gruppe frem for pr. næse. Dette var en speedbådstur over til et sted, hvor vi kunne få en kanotur rundt i et vandløb, og hvor kanoroeren holdt ind et sted med flagermusarten flyvende hunde i træerne.
Efter dette gik vi over til et sted med en masse indhegnede krokodiller – krokodiller levede engang naturligt i Can Gio, men blev systematisk udryddet under den vietnamesisk-amerikanske krig af nordvietnamesiske tropper, der gemte sig i øgruppen.
Et lille stykke fra resten var der et fuglereservat med endnu et udkigstårn, og der var faktisk en hel del fugle at se på.
[Udkigstårnet]
Efter tårnet tog Laura videre, fordi hun skulle mødes med en i Distrikt 1, mens Ricarda og jeg gik rundt på nogle stier på jordniveau, hvoraf nogle gik ind mellem træerne.
[I stedet for at gå tilbage mod tånet ad den stenbelagte gangsti, valgte vi at følge en jordsti i den modsatte retning. Her ses stien fra, da vi kom til dens ende og vendte om for at gå tilbage mod tårnet]
Herefter tog vi motorcykeltaxierne hjem igen, hvor jeg tog billeder af landskabet imens – tid var der nok af, for ifølge et skilt ved Can Gios hovedvej, hvor bussen går, var turen 21 km.
[Bro nr. 2]
[Landskabet helt tæt på bliver noget slørret, hvis man kommer FOR tæt på - kun ved gederne var det muligt at tage klare fotos, fordi vi var nødt til at bremse ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar