lørdag den 21. november 2015

9.-15. nov. - Tân Qui vender tilbage

Generelt har der til min glæde været fremgang i min arbejdsmængde, hvilket jeg vil komme mere ind på senere hen, mens det ellers går så godt som altid.

Hjemmeweekender er generelt ret stille uden for megen aktivitet, men typisk med noget imdhold i form af noget sightseeing eller anden aktivitet i HCMC en af dagene, omend det som i denne uge ikke altid er tilfældet. Til gengæld er det meget afslappende, og jeg får gerne planlagt lektioner og ordnet andre ting, herunder skypet med min familie derhjemme
 Hvis det skal tages kronologisk, starter min dag, når jeg vågner, hvilket kan være et vilkårligt tidspunkt, for det er jo weekend. Dog er der dage med alarm, hvis vi har et program, hvor vi gerne vil afsted på et givent tidspunkt. Morgenmaden er den samme som altid, omend jeg fra tid til anden prøver at peppe den lidt op, for nu har jeg jo tid til det. De dage, hvor der intet sker, er særligt rolige og er dér, hvor jeg får lavet førnævnte lektionsplanlægning mm., men også de dage, hvor der sker noget, er relativt afslappende, for med alle de hjemmeweekender, vi har foran os, er der ikke noget stres med nødvendigvis at nå det hele en specifik weekend, mens det hele derudover er i hjemlige omgivelser.

Undervisningen har i denne uge været det langt mest centrale, så jeg vil derfor i dette indlæg vende tilbage til at inkludere det i de daglige fortællinger frem for at give det et selvstændigt afsnit. Hvad jeg glemte at nævne tidligere er dog, at Michelle er blevet træt af at undervise, fordi hun stesser for meget over det, og skal i stedet begynde på et helt nyt projekt, der foregår i et folkekøkken, hvilket dog ikke begyndte i denne uge.

Mandag (9. nov) fik jeg at vide, at de allerede havde fundet en afløser for Michelle i Maren fra Tyskland, der var ankommet den foregående fredag eller torsdag, men som jeg kun meget sporadisk havde hilst på. Hvad der gjorde mig endnu gladere, var, at hun også skulle tage det ene Tân Qui hold, så jeg fra onsdag af kunne fortsætte undervisningen. Hun kommer til at være her som frivillig de næste tre måneder, hvilket også betyder, at hun ca. kommer til at være her i hele den periode, jeg har tilbage!

Tirsdag (10. nov.) var så Marens første arbejdsdag i pagodeklassen, hvilket også betød, at hun var en del af undervisningen som lærer nr. 3, og Michelle og jeg var ret enige om, at Maren var en meget lovende ny tilføjelse, for mens vi to ”gamle” har en meget akademisk og  teoretisk tilgang til undervisningen med masser af tavle og ikke så meget leg (vi har meget svært ved at gennemskue implementeringen af lege), er Maren mere normal i den forstand, at hun bedre kan se implementeringen af lege. Derudover er kemien også god, så hun og jeg vil komme til at arbejde godt sammen foruden at komplementere hinanden bedre, end Michelle og jeg gjorde.
Marens hovedprojekt er dog at tage sig af børnene i pagoden, hvilket betyder, at det ikke går, at hun har for meget undervisning ind over, så hun ender med at lave noget helt andet, så Mr. Cool – VPV’s direktør – havde sagt, at det ikke var så godt med undervisningen af Tân Qui klassen, hvilket betød, at jeg nu skulle bestemme, om jeg helst ville undervise begge hold selv – det ville blive én undervisning pr. hold om ugen – eller have Maren til at hjælpe mig om onsdagen ved at tage det ene hold, så eleverne på denne måde ville få to lektioner,, hvilket Mr. Cool dog ikke havde anbefalet af hensyn til Maren. Jeg valgte her at gå imod Mr. Cools anbefaling, for én ugentlig lektion pr. hold er i mine øjne alt, alt for lidt, mens to ugentlige lektioner er mere i orden, og selvom det nok var meget at bede om, vil jeg ikke kompromittere mine hold så meget, at nærmest ikke undervises.

Onsdag (11. nov.) var jeg i pagodeundervisningen kommet til at tage min iPad frem og stillede den fra mig i løbet af undervisningen, hvilket selvfølgelig betød, at nogle af den lille klasses relativt mange ballademagere skulle forsøge at få noget sjovt ud af den låste iPad, hvilket lykkedes via adgangen til kamera.

[Ballademagerne fra venstre til højre er: Lau, Michelle, Lan Anh (den primære ansvarlige), Maren (første til at følge trop) og en fyr, der i en længere periode har været fraværende]

Om eftermiddagen fik jeg så at vide, at Mr. Cool havde nedlagt veto mod min beslutning dagen forinden vedrørende undervisningen af Tân Qui holdene, så Maren altså kun kommer til at undervise sammen med mig i pagoden fremadrettet, selvom hun denne ene onsdag dog ville være der. I stedet var Hannah, også fra Tyskland, kommet mig til undsætning, fordi hun om mandagen har plads i sit skema til ekstra undervisning, så fremover vil hun undervise hold 2 – de mere udfordrede – mens jeg underviser dem fredag og underviser hold 1 – de gode, som også var mit oprindelige hold – mandag og onsdag.
Da vi kom til undervisningen, blev det dog klart, at ikke alle eleverne var blevet informeret – nogle af dem har givet vis slet ikke meldt sig på holdet, men er slet og ret bare mødt op. Som et eksempel har hold 1 har typisk været på omkring 11 elever, mens de denne onsdag kun var 4 (hvoraf en femte var bror til én af dem, så det ville være at forvente, at han ville møde op en anden dag), hvoraf min måske bedste elev, Bình, ikke var blandt dem, der mødte op, mens de andre ellers generelt har været blandt de bedre.
På et tidspunkt i løbet af dagen (eller en nærliggende dag – kan ikke helt huske det) spurgte Mia også, om jeg kunne vikariere for hende på hendes Tân Qui hold, der er en smule bedre end mit eget, de følgende to uger, hvor hun har taget fri for at være sammen med hendes familie, der tager til Vietnam for at være sammen med hende, så jeg er altså kommet til at gå fra 0 Tân Qui lektioner til maksimalt muligt antal.

Torsdag (12. nov.) besøgte jeg derfor Mias klasse om aftnen for at se, hvordan det gik, og kom frem til, at jeg ville komme til at undervise i noget helt andet med en anerledes metode, så jeg fik egentlig ikke så meget ud af det ud over kort at få introduceret mig selv og set på mine kommende midlertidige elever.

Fredag (13. nov) var der midtvejsevaluering for langtidsfrivillige om formiddagen, hvorfor Maren denne dag var alene med pagodeklassen, men det gik vist godt. Evalueringen bestod af en skriftlig evaluering efterfulgt af en mundtlig, hvorimellem vi havde en lille selskabsleg. I den skriftlige blev vi spurgt ind til egen indsats, og hvordan projektet havde været og sådan. I den skriftlige del skrev placerede vi os selv i en cirkel alt efter tilfredshed under forskellige emner, hvorefter vi en af gangen blev spurgt ind til vores placering. Til allersidst inden frokost havde vi noget last-minute-evaluering af andre ting såsom visa og feriedage mm.
Om aftnen tog nogle af os ud på en bar i Distrikt 1 og havde en hyggelig aften.

Lørdag (14. nov) skete der ikke så meget, og jeg befandt mig mest af alt bare derhjemme og slappede af, mens Ricarda tog tilbage til sit projekt om eftermiddagen.

Søndag (15. nov.) morgen blev antallet af katte i huset mangedoblet, da husets kat, Sumo (der er overraskende tynd), fik fire små killinger.

[Killingerne]

Efter et par timer kom der så endnu en overraskende begivenhed: En hvis Bill Kennedy, som ingen kender eller ved, hvem er, fra Queensland, Australien: Pludselig var der en mand ved entreen til huset med en frugtkurv og en kage med en hilsen fra den mystiske Bill, der ikke gav flere kontaktinformationer end hans overmåde almindelige navn.

[Kage og frugtkurv]

Om eftermiddagen tog Magdalena (Tyskland) til isstedet I Love Kem (”kem” betyder (fløde)is på vietnamesisk)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar